Fredsuddannelse – "Det handler om at give folk mulighed for at blive involveret i fred og ikke-voldelig sameksistens"
(Omgivet fra: printpeace.de. Januar 15, 2023. Se originalt tysk opslag.)
Af Carla Hornig
Håndtering af konflikter på ikke-voldelig vis, men også at ensrette skoler, familier, virksomheder og politik på en sådan måde, at folk kan håndtere hinanden ikke-voldeligt og give fred en plads – alt dette er en del af fredsundervisning. Anne Kruck beretter om sit arbejde og forklarer, hvordan uddannelse kan bidrage til fred.
Anne Kruck arbejder på internationale projekter og er aktivt engageret i ikke-voldelig uddannelse. Til dette formål leder hun kurser verden over og skaber undervisningsmaterialer. Hun har også en lærerstilling for fredsuddannelse ved universitetet i Tübingen og arbejder i øjeblikket for "Service Center for Peace Education" og for "StArt Peace Education"-projektet.
Fru Kruck, hvordan kan du forestille dig arbejdet med fredsuddannelse?
Anne Kruck: Grundlæggende handler det om at formidle de individuelle færdigheder til at omgås fredeligt med hinanden. Det handler også om spørgsmålet om, hvordan de enkelte institutioner ser ud. Så vi formidler viden fra freds- og konfliktforskningen, for eksempel om fredsprocesser eller ikke-voldelige fredsbevægelser, for at styrke evnerne til at gå i dialog med hinanden, kommunikere ikke-voldeligt, til tider skifte perspektiv eller have empati med hinanden. den anden.
Så så at sige styrke folks evne til fred?
Anne Kruck: Ja præcis. Det handler om at opmuntre og styrke folk til at blive involveret i fred og ikke-voldelig sameksistens. At vide, handle og føle – fredsuddannelse forsøger at opnå denne triade, og spørgsmålet om, hvordan dette kan fungere, er altid et problem. Der er altid en grænseflade mellem videnskab og praksis.
Med ordet pædagogik refererer den første forening ofte til omgang med børn og unge. Men burde arbejdet for fred ikke løbe gennem alle aldersgrupper?
Anne Kruck: Nemlig. Det er meget vigtigt ikke at tro, at fredsundervisning er noget, der kun omhandler børn. Jeg arbejder personligt meget med voksne. Især for mennesker, der arbejder med børn og unge, er det vigtigt, hvilken holdning de har i deres pædagogiske hverdag med børn og unge. Men det handler også om politikere, der former love og regler for menneskelig sameksistens. Fredsundervisning har et meget bredt spektrum.
Hvor overlapper fredsuddannelse og politik i dit arbejde?
Anne Kruck: Der er brug for retningslinjer, der giver fredsuddannelse en plads. Det er her, politik spiller ind. Det har brug for et sted, hvor folk som mig for eksempel kan arbejde kontinuerligt med dette emne, og skolerne kan levere materialer og undervisning. Det betyder, at fredsuddannelse skal have indflydelse på politik, så den kan få plads.
Du har selv læst statskundskab og derefter specialiseret dig i freds- og konfliktforskning. Hvad begejstrer dig ved at arbejde med fredsuddannelse?
Anne Kruck: Jeg arbejdede meget med politisk uddannelse under mine studier. Jeg har holdt seminarer for elevråd og for folk, der interesserer sig for politiske spørgsmål. Jeg nød virkelig denne kombination af freds- og konfliktforskning og spørgsmålet om, hvordan dette kan kobles til pædagogisk arbejde. Udløseren for fredsuddannelse var udstillingen "Peace Counts - Make Peace" om mennesker, der skaber fred på verdensplan. Jeg fandt udstillingen så imponerende, at jeg også tilbød workshops som en del af udstillingen og så blev ved den. Det fascinerer mig igen og igen.
Udstillingen introducerer fredsstiftere fra hele verden. I hvor høj grad omfatter dit arbejde også international fredsuddannelse?
Anne Kruck: Det fulgte jeg meget nøje i starten af min professionelle karriere. Jeg lavede efteruddannelse med folk fra andre lande, mest fra konfliktområder som Colombia, senere Indien, Jordan eller Iran.
Hvad handlede denne uddannelse om?
Anne Kruck: Det handlede altid om spørgsmålet: Hvordan kan man inspirere folk til at arbejde for fred? At motivere dem til at arbejde for fred i deres miljø. For eksempel lavede jeg projekter med folk i uddannelsessektoren, med socialrådgivere eller med universitetsprofessorer. Det handlede om ikke-voldelig opdragelse, hvordan vold i uddannelsessystemet kan mindskes, og hvordan konflikter kan håndteres ikke-voldeligt.
Deres anden grundpille er nu i Tyskland, hvor de hovedsageligt arbejder som en del af fredsuddannelsestjenesten for skolerne. Hvordan ser dit arbejde helt præcist ud?
Anne Kruck: Vi laver tilbud til skoler. Dette spænder fra workshops og træningskurser for skoleklasser og lærere til udvikling af læringsmedier eller udstillinger, der kan bruges til at arbejde med problemerne og freden.
Hvordan kan skoler eller lærere integrere fredsundervisning i skolehverdagen?
Anne Kruck: Vi har nu i to år støttet de enkelte skoler i fredsundervisningen i at blive en modelskole for fredsundervisning og har udviklet en modulmodel, som skolerne kan implementere inden for to år. Det handler også om, hvordan fredsundervisning kan integreres i klasseværelset i forskellige fag. Lær for eksempel om fredsbevægelser i historien eller stil etiske spørgsmål om atomvåben i fysik. Hvis en skole vil ind på en sådan vej, er det vigtigt, at det ikke kun gennemføres af de enkelte faglærere, men at der er et overordnet koncept, og at den vejledende værdi af fred forankres i en skolemission.
Så eleverne selv er også aktivt involveret i dette overordnede koncept?
Anne Kruck: Ja, der er programmer som “Die Streitschlichter:innen”, hvormed børn og unge lærer at håndtere konflikter og får evnen til at løse dem indbyrdes. Der er også udvekslingsprogrammer med andre lande, der bidrager til international forståelse blandt de studerende.
I februar 2022 begyndte krigen mod Ukraine. Er fredsuddannelse særlig vigtig i sådanne tider?
Anne Kruck: Især i lyset af krigen i Ukraine indså vi igen, at der er et utroligt behov for fredsuddannelsestilbud. Vi har aldrig haft så mange ønsker om workshops og foredrag på skolerne, og antallet af spørgsmål var enormt, fordi børn og unge naturligvis undrede sig over, hvad der skete. Der var et stort behov for ekspertise og information, men også for sikkerhed på grund af den frygt, der dukkede op.
Hvilke spørgsmål stillede børnene sig selv?
Anne Kruck: Der var spørgsmål som for eksempel, om den tredje verdenskrig er truende, eller om Putin også kunne angribe Tyskland. Derefter var der altid spørgsmålet: ”Og hvad kan vi gøre nu? "
Så børn og unge følte et behov for aktivt at gøre noget for freden. Hvordan starter fredsuddannelse der?
Anne Kruck: At gøre noget mod hjælpeløshed. Fredsundervisning kan og skal give mange tilbud for at tage hensyn til disse behov. Det kan vise information eller en udveksling og handlingsmuligheder. Mange pædagoger rapporterede, at det at gøre noget ved denne følelse af magtesløshed – selvom det bare er at lave vafler til donationer – har hjulpet børn enormt med at få dem til at føle sig styrkede.
Hvilke muligheder ser du i fredsundervisning i fremtiden?
Anne Kruck: Hvis der er sådanne modelprojekter, er der altid folk, der deltager i sådanne projekter, og som bliver inspireret af dem. Jeg kan også se, at der trods stramme budgetter er stor åbenhed for at fremme og styrke fredsundervisningen. I disse tider finder mange mennesker dette meget vigtigt. Faren er altid, at der mangler ressourcer til at gennemføre dette. Men hvis man kan vise, at det hjælper elever og lærere og gør arbejdet lettere, så tror jeg, at fredsundervisning har store muligheder. Der er også flere og flere internationale eksempler på succes. I mange lande er fredsundervisning også et emne i skolerne, og det giver mig et stort håb.
På UCN News Channel – DVD Education – YouTube
En dialog vedr
Fred Uddannelse
Af Surya Nath Prasad, Ph.D.
https://www.youtube.com/watch?v=LS10fxIuvik